12 ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet de ofte stillede spørgsmål til Kommunomuddannelsen og Sundhedskommunom. 

Hvordan tilmelder jeg mig? 

Du tilmelder dig et eller flere moduler her på COK’s hjemmeside. Vil du tilmelde dig et enkelt modul, klikker du blot ind på modulet og tilmelder dig ud for den ønskede periode og placering i landet.

Vil du tilmelde dig de tre obligatoriske moduler som et samlet forløb, skal du tilmelde dig dem alle på én gang - så får du samtidig rabat på prisen.


Hvornår er der sidste tilmeldingsfrist? 

Som hovedregel er fristen for tilmelding til hold i forårssemesteret 15. november, og fristen for tilmelding til hold i efterårssemesteret 15. april.
Undtagelsen er obligatoriske moduler som starter i hhv. marts, april, september og november, de har andre frister.
Du kan se den aktuelle tilmeldingsfrist, når du peger på det enkelte hold her på hjemmesiden.  

DU KAN DOG TILMELDE DIG , SÅ LÆNGE DER ER PLADS PÅ DET ØNSKEDE HOLD.


Hvor lang tid tager et modul? 

Et modul består - medmindre andet er oplyst - af 10 undervisningsgange fordelt på 10 uger. En undervisningsgang varer 7 lektioner (en lektion er 45 min.). Hertil kommer eksamen (mundtligt eller skriftligt).


Kan jeg tage de tre obligatoriske moduler på et år?

Ja. Det forudsætter dog, at du tilmelder dig de tre obligatoriske moduler som et samlet forløb - så får du også rabat på prisen.   


Når jeg starter på uddannelsen, kan jeg så holde pauser undervejs? 

Ja det kan du. Fra du er startet på uddannelsen, til den er færdiggjort, må der dog max. gå 6 år.   


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan nå at blive færdig indenfor tidsfristen på 6 år?

Hvis du ikke kan nå at færdiggøre din uddannelse inden for 6 år, kan du søge om dispensation til at forlænge færdiggørelsesfristen her >>  


Er der nogen adgangskrav, jeg skal være opmærksom på? 

For at tage en af vores Kommunomuddannelser er der et par kriterier, du skal være opmærksom på. Du kan se en oversigt over adgangskravene her


Hvad koster det?

Hold med start i 2017
Alle moduler på 10 ECTS og afgangsprojekt koster 12.500 kr. ekskl. moms. pr. styk. Hvis du tilmelder dig de tre obligatoriske moduler på samme gang, er prisen 33.000 kr. ekskl. moms.  Vi har enkelte moduler på 5 ECTS, de koster 6.250 kr.  

Pr. 1. januar 2018 pristalreguleres med 2% og priserne er derefter:
Alle moduler på 10 ECTS og afgangsprojekt 12.750 kr. ekskl. moms. pr. styk. De tre obligatoriske moduler samlet 33.600 kr. ekskl. moms. Et modul på 5 ECTS 6.375 kr.  


I hvilket tidsrum ligger undervisningen?

Undervisningen ligger fortrinsvis i tidsrummet fra 8.30 til 14.45.  


Hvor meget hjemmearbejde er der? 

Mængden af hjemmearbejde hænger meget sammen med den enkelte studerendes ambitionsniveau. Du skal dog forberede dig på en del hjemmearbejde.   


Hvad hvis det er mange år siden, jeg har taget en uddannelse? 

Så er du ikke alene. På alle vores moduler deltager både nyuddannede og medarbejdere med meget erfaring. Hos både underviser og studievejleder kan du desuden få støtte hele vejen frem til eksamen.  


Hvornår er der ferie? 

Vi følger skolernes ferieår, og der er derfor ingen undervisning følgende dage:

  • Mellem jul og nytår
  • Uge 7 og/eller 8 (vinterferie)
  • Dagene op til påske
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Ugerne 26 til og med 32 (sommerferie) 
  • Uge 42 (efterårsferie)